Sæler i Karup Å


Naturen ved Karup Å


Fangstjournal


Vandplejefond









Isfuglene


Solen varmede og jeg nærmede mig afslutningen af fiskeriet på 1926´s stykke ved Skarrild. Laksen havde ikke vist sig, men mit øje blev fanget af 2 blå lyn, som viste sig tæt på skoven.

2 isfugle fiskede et strategisk godt sted, hvor åen svingede, på et træ, der i løbet af vinteren, var taget af strømmen og havde lagt sig i vandet langs å bredden.

Måske var reden i nærheden, når der var et par. Jeg nærmede mig stedet, hvor nogle udhængende piletræer kunne give et godt skjul for nærmere studier af fuglene.

Godt kamufleret og med laksestangen ud foran mig tæt, på deres fiskeplads afventede jeg begivenhederne.

Efter 5 min. kom fuglene tilbage på træstammen. På 5 – 6 meters afstand kunne jeg nyde de smukke fugle og deres hyggelige samvær, hvor de indimellem spottede en lille fisk, der straks blev fanget.

Efter yderligere 5 – 10 min. skete det, som jeg i mit stille sind, kun turde håbe på ville ske.

Den ene fugl lettede, og satte sig på anden samling på min laksestang, og kort tid efter lettede magen og satte sig ved siden af den første.

Jeg sad som forstenet og studerede fuglene, nu på 2 meters afstand.

En beskrivelse af oplevelsen er uden for mine evner, men fantastisk.

Efter yderligere 5 min. hvor jeg havde hygget mig i selskab med 2 isfugle på min laksestang, lød der pludselig endnu et skrig og isfugl nr. 3 kom strygende hen over vandet, drejede af og landede i nærmeste gren i piletræet ½ meter fra de 2 andre isfugle. Familien var nu samlet.

Sidst ankomne fugl var helt sikkert ungen, dømt ud fra fjerene og størrelsen.

Fuglene havde fundet et rigtigt godt sted, hvor de kunne hygge sig i hinandens selskab, fuldstændig uvidende om hvilket træ de havde sat sig på.

Godt nok kiggede de ind imellem lidt mistænksomt hen på træet, der ikke lignede noget de havde set før, men de fattede ikke mistanke.

Aldrig, har jeg siddet så stille så længe.

Efter 15 minutters studier af de smukke fugle, var min bagdel fuldstændig følelsesløs. Jeg besluttede, hvor nødigt jeg end ville, at det var tid til at afbryde dette usædvanlige og smukke selskab.

Stille løftede jeg laksestangen og fuglene syntes umiddelbart ikke, at fatte mistanke til noget og først da jeg havde løftet fuglene knapt en meter, syntes de det var lidt for mærkeligt og fløj.

Oplevelsen gentog sig senere på dagen sammen med min kone – Eva.

Kjær


Gå til [Top] eller retur til [Oplevelser ved åen]

Siden er sidst redigeret 3. marts 2011 og set 1.860 gange

Søg på karupaa.com

Nyhedsbrev

Send os din e-mail adresse og
modtag KÅS nyhedsbreve:

Info om Nyhedsbrev

Seneste nyheder

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 4,50 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 2,80 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 4,80 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

13. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 2,20 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

13. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 3,00 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

Se listen over de seneste nyheder


Hvad sker der lige nu?

Der er ingen nyheder lige nu.


Se listen over hændelser