Vandplejefond


Karup Å havørrederne


Lystfiskerferie


Fisketips


Naturen ved Karup Å









En uheldig morgen


Vækkeurets kimen var ikke nok til at hive mig ud af søvnen denne tidlige sommermorgen. Telefonen derimod nåede dårligt at ringe, inden jeg forvildet sprang ud af sengen. Viserne på vækkeuret stod på kvart over tre, men det var egentlig unødvendigt at tjekke tiden, for jeg var med det samme klar over, at den var gruelig gal. Jeg havde sovet over mig.

Havørred sæsonen var på sit højeste, og min faste makker - og lillebror - Søren og jeg havde aftalt en morgentur til åen. Klokken tre skulle jeg holde ved hans gadedør, og nu kunne han altså i telefonen fortælle, at han havde stået udenfor i mørket og ventet forgæves i næsten et kvarter. Minutter senere sad jeg i bilen med speederen i bund...

Det var gået stærkt med at komme af sted - også for stærkt, for da vi holdt på parkeringspladsen ude ved åen, gik det op for mig, at skridtstøvlerne lå derhjemme i carporten. Ikke helt smart, når morgenduggen ligger tung og våd. Jeg måtte nøjes med det forhåndenværende - eller skulle man måske sige for fodenværende - træskoene!

Fluestængerne blev i hast rigget til, og vi gik med raske skridt ned over engen til Karup Å. Det var én af de kølige sommermorgener med tætte tågebanker i ådalen. Søren ville starte fiskeriet på den nederste del af strækningen og forsvandt snart ud af syne. Jeg selv startede lidt højere oppe og fiskede stille og roligt nedover. Fornemmelsen af at gå i de høje siv langs åen med træsko på var noget særpræget, og inden længe var bukserne våde helt op til skridtet. Ikke nogen udsøgt fornøjelse...

Jeg krydsede en hegnstråd og fiskede ufortrødent videre nedover. Køerne lå i græsset bag mig og gassede sig i morgenens første lys. Jeg lagde an til endnu et kast, svingede fluelinen bagud, og lagde kraft på i fremkastet. Så langt nåede det aldrig, for linen blev brat stoppet bag mig. En ung Hereford ko sprang forskrækket op og tog flugten ind over marken. Fluehjulet hylede. JEG HAVDE KROGET EN KO! I træsko og med våde bukser tumlede jeg bagefter koen ind over marken. Den var ikke sådan at bremse med en klasse 8 fluestang, så jeg nåede et pænt stykke ind på marken, inden den stoppede op.

Jeg tog mig selv i at snakke højt, og det var ikke pæne gloser, der blev hentet frem fra ordforrådet. Først sover man over sig, så glemmer man støvlerne og får våde bukser... og har som kronen på værket kroget en ko! Jeg så for mig, at næste skridt ville være en tur op til lodsejeren for at forklare, at den Bloody Butcher, som sad i én af hans køer, altså tilhørte mig.

Inde midt på marken stod vi overfor hinanden - koen og jeg. På tættere hold kunne jeg nu se, at fluen sad yderligt i pandehårene på den, så måske var der alligevel en chance for, at historien kunne ende bare nogenlunde lykkeligt. Jeg tænkte, at et par raske ryk med stangen kunne befri fluen, men koen reagerede prompte med endnu et langt udløb. Igen måtte jeg have den "lange træsko" forrest for ikke at få alt for lang line ud. Først ovre bagest på marken stoppede koen sit andet udløb. Jeg fik nogenlunde styr på situationen og gik forsigtigt tættere på, mens linen blev rullet ind på hjulet. Heldigvis forholdt den sig roligt, og da jeg nåede helt tæt på, måtte det briste eller bære. Jeg tottede linen op og hev til!

For første gang denne morgen var heldet med mig. Forfanget holdt, og fluen gik fri. Hvad ville lodsejeren ikke have tænkt, hvis én af hans køer gik rundt med den slags hårpynt. Og ville den overhovedet kunne være i fred for havørrederne resten af sommeren...


Her er den "ko"miske situation gengivet med Helge Larsen's streg.


Normalt er tåge ikke lige favoritvejret, når jeg fisker havørreder, men ved nærmere eftertanke var den min allierede ven denne morgen. Hvis nogen havde set mig tumle efter et stykke livligt kreatur med en fluestang spændt som en osteskærer, ville jeg vist være nødt til at finde mig en ny fritidsbeskæftigelse... På vej tilbage mod åen gik komikken op for mig, og jeg måtte jeg tage mig selv i at gå og små grine. Kan man ikke blive årets storfanger, så kunne man måske forsøge sig som årets kofanger, tænkte jeg for mig selv og grinede videre! Hvilken morgen!

Senere på morgenstunden, da solen stod højere på himlen, og varmen var slået igennem, var det tid at holde en pause og få lidt morgenkaffe. Jeg overvejede seriøst at holde morgenens herre(ford)fight for mig selv, for der var jo sådan set ingen grund til at gøre sig selv fuldstændig til grin. Og Søren er jo ikke just kendt for at holde sig tilbage, når der fortælles historier i festligt lag. Alligevel var denne historie så komisk, at jeg måtte have afløb for den. Søren knækkede helt sammen af grin, og bedre blev det ikke, da jeg øjeblikket efter kom til at vælte min kop, så kaffen flød ud over det hele...

Behøver jeg nævne, at vi ingen fisk fik denne morgen?


Kurt Juel Jensen.


Gå til [Top] eller retur til [Oplevelser ved åen]

Siden er sidst redigeret 12. februar 2006 og set 3.350 gange

Søg på karupaa.com

Nyhedsbrev

Send os din e-mail adresse og
modtag KÅS nyhedsbreve:

Info om Nyhedsbrev

Seneste nyheder

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 4,50 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 2,80 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

16. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 4,80 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

13. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 2,20 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

13. november 2017:
Der er indrapporteret fangst af en havørred på 3,00 kg i Karup Å - Læs mere om fangsten i fangstjournalen.

Se listen over de seneste nyheder


Hvad sker der lige nu?

Der er ingen nyheder lige nu.


Se listen over hændelser